Dato/klokkeslæt
08. feb. 2023
19:00 - 21:00
Sted
Ørsted Bibliotek, Rougsøvej 73b, 8950 Ørsted
Hvem: Sasha Emilie Math. Stopa, lektor, Aarhus Universitet
Hvornår: Onsdag den 8. februar kl. 19.00
Pris: 70 kr. Betales ved indgangen
Ingen dansker har haft så stor betydning for sit lands udvikling og selvforståelse som Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Hans tanker og visioner er fast forankret i den danske folkesjæl. Vi tænker måske ikke så meget på det til daglig, men lige meget om vi vender os mod det åndelige eller det verdslige liv, har Grundtvig formået at sætte sit præg på os. Af bare nogle få ting af betydning kan nævnes skolen, folkehøjskolerne, folkeoplysning og andelsbevægelsen. Ingen siden reformationen har været en så stor katalysator for vores tænkning om et samfunds udvikling som Grundtvig.
I dette foredrag er det tillidskulturen i det danske samfund, der fokuseres på.
Danskerne er blandt de mest tillidsfulde mennesker i verden. I foredraget undersøges Grundtvigs betydning for udviklingen af denne tillidskultur, der er central for det danske velfærdssamfund.
Tillid er vigtig for Grundtvigs forståelse af det danske folk, der bærer tilliden til Gud og konge som et “arveligt kendemærke”. I følge Grundtvig trues denne tillid af demokratiseringen.
Tilmelding
BEMÆRK ved tilmelding:
Udfyld venligst felterne: Navn, Telefon og E-mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker ændringer i programmet.
Hvis du ikke har en email-adresse, skal du bruge denne: no@rep.ly