Dato/klokkeslæt
03. mar. 2026
19:00 - 21:00
Sted
Ørsted Bibliotek, Rougsøvej 73b, Ørsted
Hvem: Forfatter Lisbeth Weitemeyer
Tid: Tirsdag den 3. marts kl. 19.00
Pris: Gratis – Arrangeres i samarbejde med Norddjurs Biblioteker
I 1686 slæbte herremanden Jørgen Arenfeldt fra Rugård ved Ebeltoft sin sidste troldkvinde til København for at møde i Højesteret. Her skulle han forklare sin sag om forfølgelsen af Anne Sø Sørensdatter fra Boeslum, der blev kaldt Blommen for sit smukke udseende. Arenfeldt havde haft hende i sit fangehul på gården og siden fået hende dømt på bålet ved landsretten i Viborg.
Anne var et af Arenfeldts mange ofre i årene 1684 til 1687, hvor det gik løs på egnen ved Ebeltoft, og hvor vi er tilbage i en tid, hvor både mænd og kvinder blev fængslet, pint og dømt for deres særegenhed. Anne var synsk og kunne mere end sit fadervor, og det blev også hendes skæbne, ligesom det blev hendes mors, der blev dømt til bålet. Nu var det så datterens tur.
Tiden fostrede kvinder, der søgte at tjene lidt til dagen og vejen med signen og manen, blandede urter til pulver og saft og hjalp til, hvor de kunne hos den, der led. Men det gik ikke altid godt og listen kunne blive lang for anklager fra nær og fjern og straffene bestialske. Hvordan det kunne gå til, at netop Jørgen Arenfeldt blev en væsentlig årsag til, at hekseforfølgelserne kom i gang og bålene blev tændte efter, at de have været slukket i næsten 30 år, og at det netop var Anne Sø Sørensdatter, der blev afgørende faktor for at bålene døde ud?
Den biografiske historiske roman “Skyldig – Jørgen Arenfeldt – herremand og heksejæger” forventes at udkomme foråret 2026.
Tilmelding
Tilmeldinger er lukket til denne event.
BEMÆRK ved tilmelding:
Udfyld venligst felterne: Navn, Telefon og E-mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker ændringer i programmet.
Hvis du ikke har en email-adresse, skal du bruge denne: no@rep.ly