Poul Schlüters tid

Dato/klokkeslæt
27. feb. 2020
19:00 - 21:00

Sted
Ørsted Bibliotek, Rougsøvej 73b, 8950 Ørsted


Hvem: Niels Wium Olesen, lektor, Aarhus Universitet
Hvornår: Torsdag den 27. februar kl. 19.00
Pris: 70 kr.


Med sine godt ti år i statsministerstolen fra 1982 til 1993 er den konservative Poul Schlüter den længst siddende danske statsminister siden Stauning. Han dannede en borgerlig mindretalsregering i 1982 i en situation med dybe økonomiske problemer, der dels var forårsaget af 1970’ernes internationale økonomiske krise, dels var hjemmeskabte problemer i forbindelse med udviklingen af den danske velfærdsstat. Gennem sin regeringsperiode løste Schlüters regeringer nogle af disse problemer med offentlige besparelser, mens andre forblev uløste, blandt andet den kronisk høje arbejdsløshed. Regeringsperioden var præget af store reformer af den danske velfærdsstat, men den var også præget af hårde politiske konflikter om udenrigs- og sikkerhedspolitikken. I løbet af 1980’erne begyndte et nyt politikområde også at skabe spændinger, nemlig udlændingepolitikken. Det førte også til regeringens fald, nemlig i form af Tamilsagen, der begyndte i 1987 og langsomt, men sikkert udviklede sig til den største politiske skandale i nyere dansk historie. I forelæsningen vil Niels Wium Olesen, forfatter til bogen ”Poul Schlüters tid 1982-1993”, sætte et kritisk blik på det begivenhedsrige tiår i dansk politik, som tydeligt peger frem mod spørgsmål, vi også diskuterer i dag.

Foredraget er en opfølgning på foredraget Anker Jørgensens tid.

Tilmelding


BEMÆRK ved tilmelding:
Udfyld venligst felterne: Navn, Telefon og E-mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker ændringer i programmet.
Hvis du ikke har en email-adresse, skal du bruge denne: no@rep.ly

Rougsø Folkeuniversitet
v/ Yvonne Holm Karnøe
Nydamsvej 26, Udby
8950 Ørsted
Tlf. 2212 3907
info@folkeuniversitetet-rougso.dk

www.folkeuniversitetet-rougso.dk
Du er her: HomeArrangementPoul Schlüters tid