Sønderjylland i bytte for De vestindiske Øer

Dato/klokkeslæt
12. nov. 2019
19:00 - 21:00

Sted
Ørsted Bibliotek, Rougsøvej 73b, 8950 Ørsted


I anledning af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark


Hvem: Klaus Tolstrup Petersen, Historiker, Den Slesvigske Samling, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg
Hvornår: Tirsdag den 12. november kl. 19.00
Pris: 25 kr.


Sønderjylland i bytte for De Vestindiske Øer. Det kan i dag lyde som lidt af en røverhistorie. Ikke desto mindre mente flere danske politikere i tiden efter 1864, at en byttehandel, hvor Danmark fik Sønderjylland retur mod at afstå De Vestindiske Øer til Tyskland, var en mulig løsning på det sønderjyske spørgsmål. Flere forskellige statsministre fra Bluhme i 1864 til I.C. Christensen i 1906 bragte emnet på banen og på mange måder forekom en byttehandel da også som en nærliggende løsning. Danmark ville genvinde det tabte Sønderjylland samtidig med at man kom af med en koloni, som drænede statskassen, mens tyskerne kunne sikre sig nogle attraktive flådestøttepunkter i Caribien. I dette foredrag fortælles historien om de danske forsøg på at udnytte De Vestindiske Øer som et bytteobjekt og om dette var et seriøst alternativ til at sælge øerne til USA.

Arrangeret i et samarbejde med Grænseforeningen for Rougsø og Sønderhald

Tilmelding


BEMÆRK ved tilmelding:
Udfyld venligst felterne: Navn, Telefon og E-mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker ændringer i programmet.
Hvis du ikke har en email-adresse, skal du bruge denne: no@rep.ly

Rougsø Folkeuniversitet
v/ Yvonne Holm Karnøe
Nydamsvej 26, Udby
8950 Ørsted
Tlf. 2212 3907
info@folkeuniversitetet-rougso.dk

www.folkeuniversitetet-rougso.dk
Du er her: HomeArrangementSønderjylland i bytte for De vestindiske Øer