Streaminger af naturvidenskabelige foredrag

Dato/klokkeslæt
12. okt. 2021 - 23. nov. 2021
18:45 - 21:00

Sted
Ørsted Biograf, Sygehusvej, Ørsted


Tirsdag den 12. oktober kl. 18.45: Yngre med årene
Forskning viser, at ikke bare din livsstil, men også livsindstilling, er med til, i et vist omfang, at bestemme om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du kan forsinke aldringen af dine celler og dermed af din krop.
Bente Klarlund Pedersen, professor og overlæge.

Tirsdag den 26. oktober kl. 18.45: Pandemier i de sidste 200 år
Hvad kan vi lære af at kigge tilbage i historien på de store epidemier og pandemier – fx pesten, den spanske syge, kopper, kolera og mæslinger? Nye matematiske modeller giver os indsigt i,hvordan fremtidige epidemier udvikler sig – herunder Covid-19-pandemien.
Lone Simonsen, professor i folkesundhed.

Tirsdag den 9. november kl. 18.45: Den inderste kerne
Hør om den danske seismolog Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Herunder hvordan hun ved hjælp af seismiske trykbølgers hastighedsfordeling blev verdensberømt ved at opdage, at Jorden har en indre kerne, og at Jordens indre dermed er tredelt og ikke todelt.
David Lundbek Egholm, professor og Lotte Kaa Andersen, forfatter.

Tirsdag den 23. november kl. 18.45: Vores cellers saltbalance
Vores celler er helt afhængige af salt. I cellernes membraner sidder en lillebitte nanomaskine – kaldet natrium-kalium pumpen – som omhyggeligt sorterer forskellige saltioner. De seneste års forskning har vist, at fejl i pumpen medfører sjældne sygdomme.
Hanne Poulsen, lektor.

ALLE STREAMINGER FOREGÅR I ØRSTED BIOGRAF OG ER GRATIS
 DER ER INGEN FORHÅNDSTILMELDING

BEMÆRK ved tilmelding:
Udfyld venligst felterne: Navn, Telefon og E-mail, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der sker ændringer i programmet.
Hvis du ikke har en email-adresse, skal du bruge denne: no@rep.ly

Rougsø Folkeuniversitet
v/ Yvonne Holm Karnøe
Nydamsvej 26, Udby
8950 Ørsted
Tlf. 2212 3907
info@folkeuniversitetet-rougso.dk

www.folkeuniversitetet-rougso.dk
Du er her: HomeArrangementStreaminger af naturvidenskabelige foredrag